Samsø Folkeblad skrev lørdag den 4. juni 1904:

Grundstenen til kapellet i Ørby vil blive nedlagt mandag eftermiddag kl. 5. Taler provst P. Simonsen, Besser.

Samsø Folkeblad bragte den 8. juni 1904 nedenstående:

Kapellet i Ørby.

--

Nedlæggelse af grundstenen.

---

Kapellet i Ørby har fået en sjælden smuk beliggenhed på bakken nord for byen, hvorfra der er en vid udsigt over land og sø.

Ved nedlæggelsen af grundstenen i mandags havde der indfundet sig et par hundrede, og begivenheden formede sig som en smuk højtidelighed.

Efter at salmen ”I herrens hus er godt at bo” var sungen, oplæste provst P. Simonsen fra Besser en genpart af det dokument, der i en tilloddet blybeholder blev nedlagt i grunden bag alteret.

Dokumentet lyder således:

”Den 6te juni 1904, kong Christian den niendes 40de regeringsår, da dr. phil. Johannes Clausen var biskop over Århus stifts, P. Simonsen provst over Samsø-Thunø, P. Herskind sognepræst i Tranebjerg og Knud Buus personel kapellan sammesteds, nedlagdes grundstenen til denne kirkes bygning af provst P. Simonsen.

Kapellet rejtes efter tegning af arkitekt N. P. Nielsen, København, af Øens håndværkere, for størstedelen ved frivillige bidrag fra beboerne samt et mindre statstilskud.

Herren give sin velsignelse til, at dette må blive ham til ære og folket velsignelse.”

Provsten talte herefter ud fra lignelsen om den barmhjertige samaritan. Der står i denne lignelse at en mand, da han drog ad den øde vej fra Jerusalem til Jeriko, faldt iblandt røvere, der slog ham, udplyndrede ham og lod ham ligge halv død på vejen. Men der står også i lignelsen, at der som en barmhjertig samaritian, der tog ham op, afvaskede hans sår og førte ham til det nærmeste herberg.

Jeg har haft den lykke at gæste det hellige land, hvor vor herre Jesus Kristus har levet og vandret, og vejen mellem Jerusalem og Jeriko er endnu øde, og røvere færdes der den dag i dag.

Således er da også vi mennesker udsatte for at falde blandt røvere, det er i de onde magters vold, og vi må ikke glemme, at vi har en barmhjertig samaritan, nemlig Jesus Kristus, der bringer os ind i herberget, og dette herberg er guds hus, den hellige almindelige kirke. Vi er alle syge på sjælen, syge for den evige hvile, som der står så smukt i salmen, og da er det godt at have et herberberg at ty til.

Et sådant herberg skal dette kapel være og når det nu er bygget og indviet, og Guds ord skal tales i det, gid så mange, både store og små, fattige og rige, må så Guds råde og kraft så hertil.

Han nedlagde derpå grundsten i faderens, sønnens og den helligånds navn og bad en inderlig bøn for at flere og flere måtte komme til at prise Guds store miskundhed mod os.

Pastor Herskind, Tranebjerg, udtalte derefter sin glæde over at hans yndlingstanke om et kapel i Ørby nu blev gennemført. Han havde arbejdet derfor, straks efter at han var kommen til Øen, men det har ikke lykkedes ham at gennemføre sagen, og måske havde tiden heller ikke været moden dertil.

Nu havde imidlertid andre med mere energi og handledygtighed taget fat, og og det glæede ham. Han bragte dernæst en tak til alle bidragene, til den, der havde skænket den smukke byggegrund, og til dem, der havde kørt materialerne, samt til håndværkerne og grev Danneskjold-Samsø.

Der var udtalt frygt for, at kapellet vilde svække kærligheden til den gamle kirke i Tranebjerg. Denne frygt delte han ikke, tværtimod troede han, at det vilde samle menigheden mere. Det var nemlig de samme ord og de samme salmer, der vilæde lyde både her og i Tranebjerg, og folk begge steder vilde derfor føle, at de hørte sammen.

Ja, gid bygningen, der her rejtes, må bidrage til at fremme det kirelige liv i Tranebjerg menighed.

Pastor Buus, der derefter talte, betonede, at vi også skulde være med at bygge det ny Jerusalem og bære levende stene i Guds kirke og menighed. Gid de ikke blot må stå enige om at bygge huset her, men også at leve livet til Guds ære og at de, der samles her, må få kræfter hertil, så at ordet, der skal tales. Må blive til sjælehøst til guds rige.

Lærer Koch, Ørby: Det er blevet mig overdraget at takke 2 mænd, nemlig pastor Herskind og kapellan Buus. En hjertelig tak til vor gamle præst for tanken om kapellet her i Ørby, og en hjertelig tak til kapellan Buus, der med iver og energi, som er beundringsværdig, har bragt sagen frem igen. Denne iver har sikkert også bidraget til at fremme den store offervillighed, der har været til at rejse dette kirkehus. Gid det da må blive os til velsignelse.

Man sang: ”På Jerusalem det ny”, og forsamlingen skiltes. Blandt de tilstedeværende bemærkedes folketingsmand Krabbe med frue.

Afskrevet af Karl Erik Kornmaaler Mikkelsen.